Lån som ung

Loven stiller samme krav til alle: Långiveren skal vurdere din kreditværdighed, før aftalen indgås. Det følger af kreditaftaleloven. Hver udbyder har desuden sine egne krav til alder og indkomst, og dem finder du på udbyderens side, før du søger.

Det betyder, at du ikke bliver vurderet efter din alder, men efter din økonomi. Långiveren ser på fire ting. Din indkomst, det du får udbetalt efter skat. Dine faste udgifter, for eksempel husleje, forsikring og telefon. Din gæld, altså de lån og kreditter, du har i forvejen. Og din betalingshistorik. Det er de samme fire ting, som guiden til kreditvurdering gennemgår.

Som ung har du ofte en lavere indkomst og færre år med faste udgifter, og du har endnu ikke bygget en lang betalingshistorik op. Det er ikke i sig selv et nej. Men det gør, at långiveren kigger nøjere på dit rådighedsbeløb, altså det, der er tilbage, når de faste udgifter er betalt.

Rådighedsbeløbet er din indkomst efter skat minus dine faste udgifter. Det er de penge, du har til mad, tøj, fritid og alt det andet, der ikke er fast. Långiveren skal vurdere, om der også er plads til ydelsen på det nye lån.

Et eksempel: Du får 14.000 kr. udbetalt om måneden og har faste udgifter for 9.500 kr. Dit rådighedsbeløb er så 4.500 kr. Et lån på 40.000 kr. over tre år til 12 pct. koster 1.329 kr. om måneden. Så er der 3.171 kr. tilbage til alt andet. Det er meget lidt, og en långiver vil sandsynligvis se nøje på det.

Det er ikke et mål, men et eksempel på, hvorfor du bør regne, før du søger. Passer ydelsen ikke ind i budgettet, er løsningen sjældent et lån. Overvej en længere løbetid eller et mindre beløb, men husk, at en længere løbetid gør lånet dyrere i alt.

Forskellen mellem to og fem år er stor. Over to år er ydelsen 1.883 kr., og lånet koster 5.191 kr. i renter. Over fem år er ydelsen 890 kr., men renterne er 13.387 kr. Den lange løbetid gør budgettet lettere, men prisen højere.

Vælg ikke automatisk den længste løbetid. Vælg den korteste, hvor ydelsen stadig passer ind i dit budget med luft til uforudsete udgifter. Husk, at du altid kan betale ekstra eller indfri før tid, hvis din økonomi bliver bedre. Se indfri lån før tid.

Med en medansøger tæller begge indkomster med i kreditvurderingen. Det kan øge dine chancer for at få lånet og give en lavere rente. Men begge hæfter for hele lånet, ikke kun for halvdelen. Betaler den ene ikke, kan långiveren kræve hele beløbet af den anden.

Det er en stor ting at bede nogen om. Aftal på forhånd, hvem der betaler, og hvad der sker, hvis forholdet ændrer sig. Læs mere i guiden til medansøger på lån.

Vil du undersøge, om du overhovedet opfylder en udbyders krav til alder og indkomst, så læs betingelserne på udbyderens side, før du søger. Det er hurtigere end at få et afslag, og du undgår unødige forespørgsler.

Er du i tvivl om, hvad du kan låne, så regn baglæns: Hvilken ydelse kan du betale hver måned, uden at budgettet knager? Det næste skridt er at se, hvor stort et lån den ydelse svarer til. Det gør guiden til, hvor meget du kan låne.

Mange unge får deres første lån til en bil, et køkken, en rejse eller et indskud. Til bil er der særlige muligheder, som forklares i guiden til lån til bil. Til andre formål er et forbrugslån det mest almindelige, og det kan du læse om i guiden til forbrugslån.

• At søge mange steder uden at sammenligne. Du kan godt hente flere tilbud, men læs dem, og vælg ud fra ÅOP og de samlede omkostninger.
• At låne til forbrug, som du ikke kan se dig selv betale af på om et år. Et lån skal passe til noget, der holder.
• At lade en ven eller forælder skrive under uden at forklare, hvad det betyder. En medansøger hæfter for hele beløbet.
• At lade være med at læse aftalen. Hvis noget i aftalen ikke svarer til tilbuddet, så spørg, før du siger ja.

Det er også en god idé at have en lille buffer, før du låner. Har du ikke en eneste krone sat til side, kan en uventet regning få dig til at springe en ydelse over, og så har du pludselig en betalingsanmærkning, som kan følge dig i op til fem år. Det er langt dyrere end et lån på nogle tusinde kroner mere.

Betalingshistorikken er det, långiveren ser, når den slår dig op. Har du aldrig haft restancer, er du en lettere kunde end én, der har. Det er ikke noget, du kan købe dig til, men noget, du bygger op ved at betale til tiden.

• Betal regninger og abonnementer, inden forfaldsdatoen.
• Brug betalingsservice, så du ikke glemmer.
• Undgå at overtrække kontoen, hvis du kan.
• Tjek, om du står i et register over dårlige betalere. Se hvornår man slettes fra RKI.

Det tager tid at bygge en historik op, men den giver afkast hele livet. Den, der ender med at søge boliglån som 28-årig, har glæde af hver eneste regning, der er betalt til tiden som 20-årig.