Hvor meget kan jeg låne?

Der er ikke et bestemt beløb, du må låne. Kreditaftaleloven kræver, at långiveren vurderer din kreditværdighed, før aftalen indgås. Vurderingen skal bygge på fyldestgørende oplysninger, og den skal sikre, at du ikke får et lån, du ikke kan betale tilbage.

Det betyder, at grænsen er individuel. To personer med samme løn kan få forskelligt svar, hvis den ene har mere gæld eller højere faste udgifter. Hvad långiveren præcist ser på, forklarer guiden til kreditvurdering.

Hver udbyder har desuden et minimum og et maksimum for beløbet. De står på udbydernes sider, for eksempel i boksene øverst. Et maksimum på 500.000 kr. betyder ikke, at du kan låne så meget, men at udbyderen ikke går højere.

Rådighedsbeløbet er det, der er tilbage af din indkomst efter skat, når de faste udgifter er betalt. Start med din udbetalte løn efter skat, og læg andre faste indtægter til, for eksempel børnebidrag eller pension.

Træk derefter alle faste udgifter fra: husleje eller boligydelse, forsikringer, el og varme, telefon og internet, transport, abonnementer og ydelser på de lån, du har i forvejen. Husk de udgifter, der kommer kvartalsvis eller årligt, og regn dem om til en månedlig sum.

• Bolig: husleje eller boligudgifter, fællesudgifter, el, varme og vand.
• Gæld: ydelser på lån og kreditter, du har.
• Transport: billån, benzin, forsikring og offentlig transport.
• Personligt: telefon, internet, medicin, tandlæge og fagforening.
• Børn: pasning og andre faste udgifter til børn.

Resultatet er dit rådighedsbeløb. Det skal dække mad, tøj, fritid og uforudsete ting. Et eksempel med tal står i guiden til kreditvurdering.

Nu skal du bestemme, hvor meget af rådighedsbeløbet du vil bruge på ydelsen. Der findes ikke et rigtigt tal, men du bør lade en solid del stå urørt, så der er plads til uforudsete udgifter. Vælg hellere en lav ydelse, du kan betale uden problemer, end en høj, der kræver, at alt går efter planen.

Tag også højde for, at udgifterne kan stige. Har lånet variabel rente, kan ydelsen vokse. Regn derfor med en ydelse, der også kan bære en rente, der er et par procentpoint højere. Se fast eller variabel rente.

Når du kender ydelsen, kan du regne ud, hvor stort et lån den svarer til. Det afhænger af renten og løbetiden. Tabellen viser det for en rente på 10 pct.

Læs tabellen sådan: En ydelse på 2.000 kr. om måneden svarer til et lån på 94.131 kr. over fem år, men til 131.803 kr. over otte år. Samme ydelse giver et større lån, hvis løbetiden er længere. Det er også grunden til, at lånet bliver dyrere, jo længere det løber.

Prøv at regne med en højere rente. Ved 15 pct. svarer en ydelse på 2.000 kr. over fem år kun til 84.069 kr. Forskellen er 10.062 kr. i lånebeløb. Renten betyder altså meget for, hvor stort et lån du reelt kan få med den samme ydelse.

De fleste udbydere angiver et interval for beløb og løbetid. Det gælder alle lånene i boksene øverst på siden, og de varierer. Nogle begynder ved 5.000 kr., andre ved 10.000 eller 15.000 kr. Maksimummet varierer fra 350.000 til 500.000 kr. Løbetiden spænder typisk fra et eller to år til femten år, men det er udbyderens egen oplysning, ikke et løfte om, at du får det.

Intervallet siger noget om, hvad udbyderen tilbyder, ikke om, hvad du kan få. Hvad du får at vide, afhænger af din kreditvurdering. Derfor er den eneste måde at finde ud af det på at ansøge, og det kan du gøre uforpligtende hos de fleste formidlere. Brug guiden til at sammenligne lån, når du får tilbuddene.

Lad os tage to personer, der begge får 24.000 kr. udbetalt om måneden. Den første bor til leje og har faste udgifter på 13.000 kr. uden anden gæld. Den anden har et billån, der koster 3.500 kr. om måneden, og faste udgifter for i alt 16.500 kr. inklusive billånet.

Den førstes rådighedsbeløb er 11.000 kr., den andens er 7.500 kr. Selv om lønnen er den samme, er forskellen 3.500 kr. om måneden. Hvis begge ønsker en ydelse på 2.000 kr., så efterlader den kun 9.000 kr. hos den første og 5.500 kr. hos den anden. Det er netop den slags forskelle, en långiver ser på.

Med en ydelse på 2.000 kr. over fem år til 10 pct. svarer lånet til 94.131 kr. Det kan være rimeligt for den første, og for stramt for den anden. Det er ikke lønnen, der afgør det, men det, der er tilbage.

• At regne med bruttoløn i stedet for det, der bliver udbetalt efter skat.
• At glemme udgifter, der kommer sjældent, som forsikringer og kontingenter.
• At regne med, at renten er den laveste i udbydernes eksempler. Din rente afhænger af din kreditvurdering.
• At vælge en ydelse, der bruger hele rådighedsbeløbet. Så er der ingen luft til uforudsete ting.
• At glemme gebyrer. Et oprettelsesgebyr øger prisen, og det er med i ÅOP. Se guiden til ÅOP.

Når du har regnet, så brug tallet som udgangspunkt for en samtale med udbyderne, ikke som et svar. De tal, du får retur, bygger på oplysninger, du selv giver, og på opslag i databaser. Giv derfor oplysninger, der er korrekte og fulde. Det er også det, loven forventer.

Ved boliglån gælder der særlige regler. Gældsfaktoren er din samlede gæld delt med din årsindkomst før skat. Er den over fire, får det betydning for, hvilke boliglån banken må tilbyde. Det er ikke et løfte om eller afslag på lån. Se guiden til boliglån og realkredit for tabeller og regneeksempler.

Samtidig skal du have en udbetaling, og banken må som udgangspunkt ikke låne dig hele købesummen. Det er et område, hvor du bør tale med en bank og sammenligne tilbud fra flere.

Husk, at ingen beregning her kan erstatte en rigtig kreditvurdering. Den viser blot, hvad der er rimeligt at regne med. Giver en udbyder dig et afslag, eller et mindre beløb end ønsket, er det oplysninger, du kan bruge til at justere dit budget og forsøge igen.