Rådighedsbeløb forklaret

Rådighedsbeløbet er den del af din indkomst, du har til rådighed, når dine faste udgifter er betalt. Det er ikke et begreb, du skal bruge i hverdagen, men det er et nyttigt tal, når du overvejer et lån. Hvis du efter alle faste udgifter har 5.000 kr. tilbage hver måned, og en ny ydelse er 2.000 kr., har du 3.000 kr. tilbage til mad, transport og alt det uforudsete.

Begrebet er ikke bare en tommelfingerregel. vejledning om kreditværdighedsvurdering har et afsnit, der hedder, at kreditgiver skal beregne forbrugerens rådighedsbeløb. Begrundelsen er formålet med kreditværdighedsvurderingen, nemlig at undgå, at forbrugere overgældsætter sig. Långiveren skal derfor undersøge, om du kan betale de ydelser, der forudsættes på lånet.

Det betyder, at en långiver, som tager sin pligt alvorligt, vil spørge til din indtægt og dine udgifter. Det er ikke nysgerrighed. Det er et krav, og det er også en hjælp til dig, fordi du undgår et lån, som du ikke kan betale.

Vejledningen omtaler en dom fra 2024 i en sag om Finanstilsynets påbud til Resurs Bank. Landsretten opretholdt de dele af påbuddet, der krævede, at banken skal beregne låntagers rådighedsbeløb for alle lån, og at banken i alle tilfælde skal foretage en individuel vurdering af, om rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt til, at låntageren kan betale lånet.

Det er altså ikke nok at bruge en fast grænse. Landsretten udtalte, at en bank gerne må bruge egne standardiserede minimumsrådighedsbeløb som en del af vurderingen, når den også foretager en individuel vurdering af, om låntagerens rådighedsbeløb er tilstrækkeligt. Vurderingen skal altså være konkret og tage udgangspunkt i dig.

Vejledningen oplyser også, at pligten til at foretage en kreditværdighedsvurdering gælder uanset kreditten og den månedlige ydelse størrelse. Størrelsen kan dog have betydning for, hvad der er fyldestgørende oplysninger. Du kan læse mere om vurderingen i guiden til kreditvurdering og RKI.

Tabellen viser, at løbetiden har stor betydning for, hvad der er tilbage. Med 14.000 kr. til rådighed før lånet er der 11.972 kr. tilbage ved en løbetid på 60 måneder, men 12.787 kr. ved 120 måneder. Til gengæld betaler du flere renter over en lang løbetid. Det er en afvejning mellem en lavere ydelse nu og en højere samlet pris.

Brug din egen indkomst og dine egne udgifter. Hvordan du regner ydelsen ud, kan du læse i guiden til at regne ydelsen ud.

Har du allerede lån, skal ydelserne på dem med blandt de faste udgifter. Overvej også, om der er udgifter, der kommer sjældent, men er store, som en tandlægeregning eller en bilreparation.

Et budget, hvor hver krone er brugt, har ikke plads til det uventede. Hvis en ydelse tager næsten hele det, du har tilbage, kan en enkelt uforudset udgift sætte dig i problemer. Det kan føre til, at du ikke kan betale til tiden, og så kommer der rykkergebyrer og eventuelt inkasso. Læs om reglerne i guiden til rykkergebyr og inkasso.

Derfor kan det være klogt at vælge en ydelse, der er lavere end det, du i princippet kan klare, og at have en lille opsparing ved siden af. Det er din vurdering, og den afhænger af din situation. Er din indkomst svingende, for eksempel som selvstændig, bør du regne forsigtigt. Se guiden til lån som selvstændig.

Har du variabel rente, kan ydelsen desuden stige. Tænk på, om budgettet kan klare en højere ydelse. Se rentestigning på variabelt lån.

Har du allerede et forbrugslån, et billån eller et kreditkort med gæld, indgår ydelserne i dit budget. Tag dem med, når du regner. En ny ydelse på 2.028 kr. lægger sig oven i de ydelser, du allerede har, og det samlede beløb er det, der skal være plads til.

Nogle overvejer at samle gælden i ét lån for at få en lavere samlet ydelse. Det kan give mening, men det kan også betyde, at du betaler i flere år og dermed flere renter. Regn efter på den samlede pris, ikke kun på den månedlige ydelse. Læs om muligheden i guiden til samlelån.

Du kan også overveje, om du kan betale noget af gælden hurtigere, så ydelsen falder. Det kan give mere luft i budgettet, før du tager et nyt lån. Se guiden til at betale gæld hurtigere.

Tag dig tid til at regne. Et lån, du kan betale uden at skære ned på det nødvendige, er et lån, du har god kontrol over.

Sig, at du får 26.000 kr. udbetalt hver måned efter skat. Husleje og faste udgifter er 12.000 kr., og mad, transport og fritid fylder 8.000 kr.. Så er dit rådighedsbeløb 6.000 kr.. En ny ydelse på 2.028 kr. vil tage 33,79 pct. af det, du har tilbage, og efterlade 3.972 kr..

Tallene er opfundet til eksemplet. Det vigtige er metoden: indkomst minus udgifter giver rådighedsbeløbet, og rådighedsbeløbet minus ydelsen viser, hvad der er tilbage.

Prøv selv med dine tal, og tjek, hvad der sker, hvis en udgift stiger. Hvis du bliver nødt til at skære ned på det nødvendige for at betale ydelsen, er lånet for stort, eller løbetiden for kort. Så kan du vælge et mindre beløb eller en længere løbetid. En længere løbetid giver flere renter, så regn altid på begge.

Husk også, at eksemplet ikke tager højde for, at indkomsten kan ændre sig. Har du svingende indkomst, så regn med et forsigtigt tal.

Når folk laver budget, glemmer de ofte de udgifter, der ikke kommer hver måned. Det gælder forsikringer, der betales årligt, bilens vedligehold, gaver, tandlæge og briller. Læg dem sammen over et år, og del med tolv, så får du et månedligt beløb.

Husk også abonnementer, kontingenter og små faste træk. Hver for sig er de små, men sammen kan de fylde. Kig dine kontoudtog igennem for de seneste måneder, så ser du, hvad du faktisk bruger.

Jo mere præcist dit budget er, jo bedre kan du vurdere, hvad en ny ydelse betyder. Og jo bedre kan du forklare din økonomi, hvis långiveren spørger.

Søger du lån, kan du blive bedt om dokumentation for din indkomst og dine udgifter. Hav lønsedler, kontoudtog og oversigter over eksisterende lån klar. Det gør ansøgningen hurtigere, og du undgår at lede efter papirer midt i processen.

Når du søger lån, kan du blive bedt om oplysninger om indkomst, bolig, børn og eksisterende gæld. Svar ærligt. Forkerte oplysninger kan give problemer senere, og de hjælper dig ikke. Mange långivere beder om dokumentation, for eksempel lønsedler eller kontoudtog.

Hvis du er to om lånet, indgår begges forhold. Læs mere i guiden til medansøger på lån. Og hvis du bliver afvist, kan du spørge, hvorfor. Kreditvurderingen er långiverens, og den kan ende med et nej.

Udbyderne øverst på siden viser et låneeksempel med ydelse og løbetid. Eksemplet er ikke et tilbud til dig, men det er et godt udgangspunkt, når du skal regne på din egen situation.